Talentsportsklasser på vej til Frederikshavn Kommune

Fra næste skoleår er Frederikshavn Kommune klar til at danne talentsportsklasser for de elever, som dyrker elitesport i folkeskolen. Det skal tiltrække unge og børnefamilier til Kommunen.

I Frederikshavn får de ældste folkeskoleelever snart mulighed for at dyrke elitesport i skoletiden. Fra næste skoleår er Frydenstrand Skoleafdeling i Frederikshavn klar til at danne talentsportsklasser for elever fra syvende til niende klasse.

- Vi forestiller os, at alle de elever, der i forvejen efter aftale har lov til at bruge skoletid på at dyrke sport på et professionelt plan kunne have både stor gavn af og stor effekt af at gå i skole i en særlig Talentsportsklasse. Vi opretter klasserne, fordi vi gerne vil understøtte talenternes udvikling og den mulighed findes i folkeskolereformen, siger Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Frederikshavn Kommune.

I kommunen har de ansat en sportskoordinator, der får det daglige ansvar for den sportslige del af talentsportsklasserne. Sportskoordinatoren er tilknyttet klasserne 15 timer om ugen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland