Taler skaber travlhed

Arbejdernes internationale kampdag er lige med den helt store tale dag for dansk politiks venstrefløj. 

Folketingspolitikeren Pernille Vigsø Bagge var en af de politikere, der for alvor kunne mærke, at der stod 1. maj på kalenderen. Hun tog rundt til hele seks forskellige steder og holdt tale.

- Det er hårdt men sjovt og rigtig givende synes jeg. Man kommer rundt og snakker med en masse mennesker, siger SF'erren til TV2/Nord.

Det er præcis den samme tale, som hun fremfører samtlige steder.

- Jeg tror, at når jeg lægger mig i seng i aften, så er jeg nok rigtig godt træt af den tale, siger hun med et smil på læben.

Pernille Vigsø Bagge lagde vejen forbi Hadsund, Hobro, Terndrup, Løgstør, Aars og Aalborg. TV2/Nord var med halvdelen af vejen.

Se en reportage fra turen i nyhederne søndag 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland