Tall Ships Races er afhængige af frivillige hænder

02:38

Foto: Christian Henriksen

1 af 2

I de kommende dage vil 79 skibe lægge til kaj i Aalborg. Skibene er med i Tall Ships Races, som lægger vejen forbi Aalborg for første gang siden 2010, og for at arrangementet kan fungere, er der brug for masser af frivillige hænder.

Arrangørerne af Tall Ships Races regner med, at over 700.000 publikummer i de kommende dage vil lægge vejen forbi havnen i Aalborg, når 79 skibe lægger vejen forbi byen, som er vært for den store regatta.

- Vi har samme forventninger, som de foregående år, så vi regner med, at det bliver et fantastisk arrangement i Aalborg, siger eventchef Søren Thorst.

Det er fjerde gang, Tall Ships Races kommer til Aalborg. Skibene var her senest i 2010, og for at arrangementet kan fungerer, er der brug for masser af frivillige hænder. I år hjælper mellem 500 og 600 frivillige til.

- Hvis ikke vi havde de 500-600 frivillige, så kunne vi ikke gennemføre et arrangement af denne størrelse. Hvis alle skulle have timeløn, tariffer og betaling for overarbejde, så gik den ikke. Så de yder en fantastisk indsats, og vi er rigtig glade for deres hjælp, siger Søren Thorst.

Hverken arrangørerne eller de frivillige er dog herrer over vejret, og det vil ifølge Søren Thorst få stor betydning for publikumsinteressen, om vejret bliver godt.

Tall Ships Races er i Aalborg fra 1. til 4. august.

Har du et godt tip?