Tandbørstning kan redde liv

Dårlig mundhygiejne er skyld i 10 procent af de alvorligste lungebetændelser. Det skal projekt blandt ældre lave om på.

"Bedste skal ha' børstet tænder," er navnet på en kampagne, stablet på benene af De Offentlige Tandlæger og FOA.

Kampagnen vil forbedre mundhygiejnen blandt ældre på plejehjem. I takt med at flere og flere ældre har deres egne tænder gennem hele livet, følger behovet for en god tandhygiejne med, men 80 procent af de ældre på plejehjem er ikke i stand til selv at stå for denne hygiejne.

Et pilotprojekt fra Amager med 500 plejehjemsbeboere, viser, at hele 90 procent gerne vil tage imod hjælp fra personalet, hvis hjælpen gives rigtigt. Og forbedres mundhygiejnen kan op mod 200 menneskeliv faktisk reddes om året på landsplan. Mennesker der ellers dør af de lungebetændelser, dårlig mundhygiejne er skyld i.


Seneste nyt

fra Nordjylland