Tandlæge idømt bøde for at have drevet ulovlig klinik

00:35

I dag blev en 64-årig tandlæge idømt en bøde på 200.000 kroner for at have fortsat som tandlæge, selvom han havde fået frataget retten til at behandle patienter.

Foto: Joakim Brader

1 af 2

En 64-årig tandlæge blev mandag idømt en bøde på 200.000 kroner for at have fortsat som tandlæge, selvom Sundhedsstyrelsen havde frataget ham sin autorisation.

Den 64-årige tandlæge, der er fortsat med at drive sin klinik uden autorisation, blev mandag idømt en bøde på 200.000 kroner ved retten i Aalborg for overtrædelse af autorisationsloven. Det skriver anklagemyndighederne på Twitter.

Tandlægen er idømt bøden efter stribevis af klagesager. 

Mandag den 5. december kørte sagen for retten i Aalborg, hvor manden erkendte anklagerne, fortæller specialanklager Ingrid Munch Hansen.

Tilbage i december sidste år, nærmere præcist den 21., fratog Sundhedsstyrelsen den aalborgensiske tandlæge sin autorisation. Alligevel fortsatte tandlægen med at behandle patienter i perioden 21. december 2015 til 8. marts 2016 – altså omkring tre måneder.

TV2 Nord har tidligere været i kontakt med tandlægen, da han stadig tog imod patienter. Da vi ringede til ham, havde han ingen forklaring på, hvorfor han fortsatte med at drive praksis.

Læs også Uautoriseret tandlæge satte krone på forkert tand

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord