Tank til 1 krone literen på torsdag

Torsdag kan man få fyldt tanken uden samtidig at tømme tegnebogen.

Bilister i Vesthimmerland kan være rigtig heldige at redde sig en billig tankning torsdag 10. maj. Det sker på en Uno-X station, og det gode tilbud varer en time, men både tid og sted holdes hemmeligt indtil ti minutter før det går løs.

- Vi forbereder os på, at der kan opstå kø, og det tror jeg også, bilisterne skal forberede sig på, siger Dan Overgaard, regionschef hos Uno-X Automat.

Det er Radio ANR, der på torsdag, kort før eventen, kan afsløre, hvor man kan tanke billig benzin og diesel.


Seneste nyt

fra Nordjylland