Der er delte meninger om den klassiske ret: Tarteletten en sikker vinder?

Tarteletter er ikke særligt trendy i hovedstaden, men hitter derimod mange steder i det jyske - og lige nu er der tarteletfestival i Aalborg.

Tarteletten er fyldt med nostalgi, det er ren mormormad, men jeg må være ærlig at sige, at det er en jysk trend og ikke noget, vi gør meget ud af her.

Tartelet

Ordet tartelet kommer af fransk tartelette, som betyder en lille tærte. Tærter går langt tilbage i historien og i 15- og 1600 tallet blev der både lavet søde og salte tærter. Da det søde skilles ud fra det salte køkken i løbet af 1700- tallet glider de små og de store tærter i de fleste lande over i det søde køkken. 

Men ikke i Danmark. Her vælger vi de salte tærter. Og det blev forgængeren til tarteletten.

Kilde: madhistorie.dk

Sådan lyder det fra forstander på Suhrs Højskole Madakademi, Lars Sonne-Hansen i København. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at tarteletten kan noget som andre gamle klassiske danske retter, men ligefrem at afholde tarteletfestival, som er tilfældet disse dage i Aalborg, det han har lidt svært ved at forstå.

- Jamen, det kan man, fordi det er i Aalborg, lyder svaret fra forstanderen på den hæderkronede kendte madhøjskole, der helt tilbage fra i 1901 begyndte som Suhrs Husholdningshøjskole, men i dag fungerer som folkehøjskole med fokus på mad og gastronomi.

- Det er vist mere end ti år siden, vi har haft tarteletten på menuen hos os, tilføjer han.

Til gengæld lever tarteletten et godt liv uden for hovedstaden, og i den nordjyske hovedstad har man på Cafe Guldhornene afsat tre dage i tartelettens tegn. Her er tarteletter og fadøl ad libitum, og folk strømmer til.

Lars Sonne-Hansen, forstander på Suhrs Højskole Madakademiet

Tarteletter med høns i asparges skaber glæde på mange spiseborde, men den lille dej- og sovse-fyldte sag begyndte egentlig langt fra, som vi kender den i dag.

Det er nemlig en fransk sag, ordet "tartelet" kommer af fransk tartelette, som betyder lille tærte. Og den begyndte som en sød, dessert tærte med syltetøj. Mens mange lande gik væk fra den salte udgave af tærten eller tarteletten, så havde den bidt sig så godt fast i det danske køkken, at den blev forløberen til den klassiske tartelet, vi kender i dag. 

Tarteletten som mange enten elsker eller hader. Men de fleste har et kendskab til. Også på de danske sygehuse. Tarteletter med høns i asparges skaber glæde på sengeafsnittene landet over. Det skriver Dagens Medicin, som har foregået en rundspørge blandt landets sygehuskøkkener. På Aalborg Universitetshospital bliver der således hvert år produceret omkring 2500 liter høns i asparges. Det svarer til godt 200.000 tarteletter.

Og den udødelige frokostklassiker hører til de absolutte livretter, når landets patienter skal vælge, og i det hele taget er traditionel, dansk mad et sikkert hit. Sådan lyder meldingen fra landets hospitalsøkonomaer. 

Og tarteletten har da også fået sin egen sang - og er blevet et viralt hit med Thomas, "Tartelet-Thomas":

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland