Taxachauffør krænkede niårig

 Taxachauffør krænkede niårig

En taxachauffør, som kørte en autistisk dreng i skole i en anden by, krænkede gennem et halvt år næsten dagligt drengen seksuelt.

I følge Nordjyske Stiftstidende erkendte chaufføren, en knap 30-årig mand, misbruget i retten i Sæby i går.

En domsmandsret idømte ham fire måneders fængsel og frakendte ham retten til at udføre erhvervsmæssig befordring.

Han skal desuden betale drengen en erstatning på 15.000 kr. Overgrebene foregik, når de sad i taxaen uden for specialskolen og ventede på, at drengens lærer dukkede op.

- Det begyndte med, at vi sad og moslede lidt, forklarede den tiltalte chauffør.

Snart begyndte han også at beføle drengen i skridtet, både uden på og under tøjet. Ved en enkelt lejlighed fotograferede chaufføren drengens penis med sin mobiltelefon.

Overgrebene har været voldsomt belastende for drengen. Han har ifølge en udtalelse til retten fra moderen gået med selvmordstanker.


Seneste nyt

fra Nordjylland