Taxachauffører skal også være vægtere

Aalborg Taxa udvider nu, som de første selskab sit arbejdsområde, så chaufførerne nu også skal være vægtere i et vagtselskab.

Aalborg Taxa har indgået en aftale med Quick Response Alarm, som betyder at taxachaufførerne fra 1. september også skal køre som vægtere.

- Jeg synes det er rigtigt fint, så får vi også brugt ventetiden fornuftigt, siger John Nielsen, Taxachauffør, Aalborg Taxa.

Bag idéen står Martin Simonsen fra Quick Response Alarm, som er et nyt vagtselskab. Med den store flåde af biler, satser selskabet på at kunne være fremme indenfor 6 minutter i det meste af Aalborg.

- Vi håber at vores store synlighed og den korte responstid vil afskrække tyveknægte fra at begå indbrud, siger Martin Simonsen, direktør, Quick Response Alarm.

Selskabet tester de næste to måneder deres system, mens chaufførerne bliver uddannet til vægtere. Den tjans afskrækker ikke John Nielsen, selvom man nemt kan blive vidne til ubehageligheder.

- Det er ikke værre end være taxachauffør. Vi skal jo også bare observere og rapportere, langt det meste foregå jo fra bilen, siger John Nielsen.

- Vi skal ikke ud og fange tyveknægte. Vi holder øje og så må politiet klare resten, siger Martin Simonsen.

Aftalen mellem Aalborg Taxa og Quick Response Alarm er den første af sin art i landet, men Martin Simonsen håber at det bliver så stor en succes, at det kan udvides til hele Dantaxi?s dækningsområde.

Aalborg Taxa bliver snart en del af Dantaxi er med 1100 biler i hele landet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord