Taxature og joints til salg

En cykeltaxachauffør solgte mere end blot taxature i Jomfru Ane Gade lørdag nat.

En 32-årig cykeltaxachauffør fra Arden solgte mere end kun taxature i det aalborgensiske natteliv - han blev nemlig klokken 01.45 natten til søndag taget med 39 joints på sig.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Han er nu sigtet for ulovligt salg af euforiserende stoffer, og ifølge vagtchefen må man gå ud fra, at hans tilladelse til at køre cykeltaxa også bliver inddraget.