Teater på nethinden i Himmerland

Torsdag har "Kvinden i sort" premiere på Himmerlands Teater. Det er ikke super folkeligt, men den sætter sig på nethinden garanterer teatret.

Mr. Kibs har gemt på en mareridtsagtig oplevelse i 50 år. Nu fortæller han den gennem et teaterstykke i 40ernes London.

- Det er uhyggeligt, og absolut publikumsvenligt, siger Susanne Sangill, Kunstnerisk leder, Himmerlands Teater.

"Kvinden i sort" er netop ved at blive filmatiseret med Daniel Radcliff alis Harry Potter i hovedrollen. Stykket har gået 16 år i træk på teatre i London, men er sjældent opsat i Danmark.

Ikke umiddelbart en publikumsmagnet, der fylder hvert et sæde, som teatrets juleforestilling. Men absolut seværdig, mener Susanne Sangill.

- Nu har vi haft fest og farver op til jul. Nu er der behov for at få dækket behovet mellem ørerne, siger hun.

Forestillingen har premiere på torsdag.