Teaterstykke fremviser storhedstiden i Aalborg Øst

I 1970'erne opførte man de første boligblokke i Aalborg Øst, populært kaldet Planetbyen, og her næsten 50 år efter er Himmerland Boligforening i gang med sidste etape af renoveringen.

Da man i 1972 opførte de første boligblokke i Aalborg Øst var det stort, nyt og funklende. Dengang blev bydelen omdømt 'Planetbyen'. Den dag i dag er det knapt så nyt og funklende. Derfor bliver bydelen lige nu udsat for en større renovering, der skal genfinde det flotte og moderne look. 

Inden forvandlingen er fuldstændig på plads, tager en teater-forestilling publikum med en tur tilbage i tiden og viser livet, som det så ud for 45 år siden. 

Skuespillerne er amatør-skuespillere fra Det Hemmelige Teater i Aalborg. Forestillen er stablet på benene i et samarbejde mellem teatret, Himmerland Boligforening, der står bag renoveringen, samt kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst. 

Teaterstykket foregår ude i det fri, så man skal som publikum være villig til at bevæge sig rundt med skuespillerne imellem de gamle boligblokke. 

Du kan se noget af forestillingen i videoen ovenfor. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland