Tech College stiller stærkest op til DM

Tech College er den skole i landet, der stiller med flest deltagere ved DM i Skills.

Tech College stiller med 20 elever til DM i Skills 2016, som foregår i Messe C i Fredericia i den 4.-6. februar.

Hvert år kåres erhvervsuddannelsernes bedste unge fagfolk ved DM i Skills, og i år er Tech College atter stærkt repræsenteret: 20 elever fra vidt forskellige fagområder stiller op.

Deltagerne har kvalificeret sig ved flere lokale og regionale mesterskaber.

Eleverne kæmper selvfølgelig for guldmedaljer og ikke mindst stor faglig ære, der kan imponere på CV’et.

De har ud over deres sædvanlige undervisning og arbejde brugt ekstra tid på at forberede sig fagligt til konkurrencerne.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Ved det seneste DM i Skills, der løb af stablen i januar 2015 i Bella Center i København, besøgte 68.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til det største uddannelsesevent i Danmark.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.


Seneste nyt

fra Nordjylland