Teenager anholdt for drab på 85-årig kvinde

Nordjyllands Politi har anholdt en kun 15-årig grønlandsk dreng og sigtet ham for drabet på 85-årige Gerda Møller, der blev dræbt i maj. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger

Efter knap fire måneders efterforskning mener Nordjyllands Politi at have fundet gerningsmanden til drabet på den 85-årige Gerda Møller fra Aalborg.

En blot 15-årig dreng fra Grønland er netop blevet anholdt og varetægtsfængslet i Julianehåb, oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Drengen har erkendt både drab og voldtægt af den 85-årige Gerda Møller. Drabet fandt sted den 26. maj på Kastelvej 33 i Aalborg, da teenageren var til karneval i Aalborg.

Drengens fingeraftryk er fundet på gerningsstedet.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så Frank Olsen har ikke yderligere oplysninger om drengens forklaring.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord