Tegninger muligvis med til demonstration

Formanden mener ikke, han kan kontrollere, hvad demonstranterne uden for SIOE og SIAD tager med til demonstrationen

Selvom foreningen Stop Islamiseringen af Danmark har fået forbud mod at bruge Kurt Westergaards muhammedtegning ved en demonstration i morgen, er det dog ikke utænkeligt, at tegningen dukker op.

Dagens afgørelse fra Fogedretten forbyder foreningen at bruge tegningen, og det har formand Anders Gravers hæftet sig ved:

- Det er jo Stop Islamiseringen af Danmark, der ikke må bruge tegningen, men der kunne jo godt være nogen, der ikke var fra foreningen, der brugte tegningen, siger han til RadioNyhederne.

Han mener, at der med Fogedrettens dom er indført censur i Danmark:

- Jeg mener ikke, at han har copyright, og det mener jeg heller ikke, selvom Fogedretten har sagt det. Den her tegning blev offentligt eje den dag, man brændte ambassader af.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland