TV2 Nord

Teknik- og miljøformand: Det hører ingen steder hjemme, at vi ikke må kystsikre

02:01

Formanden for Teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune vil arbejde for at få ophævet Natura 2000-reglen, som gør, at kysten syd for Lønstrup ikke må kystsikres.

Sagen om vandalismen på klitterne i et sommerhusområde syd for Lønstrup fortsætter. Før jul gravede ukendte gerningsmænd klitterne væk, skubbede jord og sand ud over skrænten og hældte efterfølgende beton ned af skrænten.

Grundejerforeningen Strandfogedgården er blevet sat i forbindelse med det omfattende hærværk – men det afviser formand Erling Mikkelsen.

01:57

Erling Mikkelsen var fredag ude for at se på skaderne.

Luk video

Formanden for Teknik- og miljøudvalget, Søren Smalbro, er ikke imponeret over synet, der møder ham, da han er ude for at kigge på området.

- Det er godt nok ikke kønt. Det ligner mest af alt udgravning til et landbrugsbyggeri. Det hører ikke hjemme her, siger han.

Han vil nu arbejde på at få lov til at kystsikre i området.

- Det hører ingen steder hjemme, at vi ikke må have lov at kystsikre en klint, som vi gerne vil bevare, siger han. Han peger på det paradoksale i, at det, man gerne vil sikre, forsvinder, fordi det er fredet.

Hans drømmescenarie er en kystsikring med høfder og sandfodring. Fordi der er tale om EU-regler, vil han gå til ministeren.

Lige nu sker der ikke mere i sagen fra kommunens side. Vandalismen er blevet anmeldt til politiet, som nu skal efterforske sagen.

Det har været uklart, hvordan reglerne er for området. Hør TV2 Nords reporter Christian French forklare, hvor Natura 2000-reglerne gælder og ikke gælder:

01:10 Luk video

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord