Tekstilskole tæt på lukning

Vesthimmerlands Tekstilskole i Aalestrup står foran lukning. Det står klart efter at undervisningsministeriet definitivt har sagt nej til at skolens elever kan få SU-støtte. En afgørelse, der kom i dag efter 20 måneders venten

I fremtiden vil der ikke blive syet med nål og tråd på skolen i Aalestrup. Eleverne kan ikke få økonomiske uddannelsesstøtte fra staten og dermed kan skolen ikke løbe rundt.

- I en tid med fuld beskæftigelse er det svært at argumentere for, at en skole, hvor der kun er beskæftigelse til 24 pct., fortsat skal have SU-støtte, siger undervisningsminister Bertel Haarder (Venstre) til TV2/NORD.

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen er uenig i beslutningen

- Jeg forstår det ikke. Konsekvensen er, at erhverv, hvor man for eksempel uddanner skræddere på sigt vil uddø, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem til TV2/NORD.