Mange kender det nok. Telefonbogen ligger i postkassen. Den kommer aldrig indenfor, men havner i stedet i skraldespanden.

Eniro udgiver blandt andet vejviseren Mostrup. Den bliver stadig husstandsomdelt i hele landet. Faktisk producerer firmaet stadig 3,3 millioner telefonbøger om året.

- Typisk bliver de brugt af den lidt ældre del af befolkningen. Dem, der er 40 år eller ældre. Og så kan vi også se en klar tendens til at telefonbogen bliver brugt ude i de små lokalsamfund, altså udenfor de store byer, siger kommunikationschef hos Eniro Kristoffer Apollo.

Selvom adresser og numre kan slås op på internettet, så er der tilsyneladende stadig annoncører til telefonbøgerne. På grillbaren Den Fodkolde i Brovst siger indehaver Charlotte Green Bro, at hun har betalt 10.000 kroner for at være på forsiden i Mostrups Jammerbugt-udgave i to år.

- Man gør sommetider nogle dumme ting. Der kommer en, der vil sælge en annonce til Mostrups, og så gør man det måske, fordi man tænker, at det da også er dumt slet ikke at have annoncer. Men jeg tror ikke, den har hjulpet noget. Jeg har nok fortrudt den annonce, siger Charlotte Green Bro.

Der er ingen danske tal for, hvor mange telefonbøger, der ryger direkte i affaldsposen, men ifølge Post Danmark får 70 procent af nordjyderne stadig telefonbøgerne.

- Vi skal bruge ressourcerne med omtanke. Det er jo ikke bare papirmængden, det er jo også det at trykke telefonbøgerne, og den skal køres ud. Det er helt unødvendigt, siger Christian Poll, der er klima- og miljøpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening.

I Norge gik Naturvernforbundet til krig mod telefonbøger i 2010. Her viste en undersøgelse at otte ud af ti telefonbøger røg direkte i skraldespanden. Krigen endte med at udgiverne nedlagde to uf af tre telefonbøger.

- Det var jo mange tusind ton af telefonbøger, der blev kastet i skraldespanden. Affaldsselskaberne i Norge måtte ansætte ekstra medarbejdere, der skulle fjerne plasticen på de nye telefonbøger, når de blev smidt ud, siger Sverre Stakkestad, der var kampagneleder hos Naturvernforbundet i Norge.

Man kan godt blive fri for de papirtunge opslagsværker, hvis der er et "Nej tak til reklamer" på postkassen. Men så får man heller ikke reklamer, ugeaviser og aftenskolekataloger.

- Den her "Nej Tak"-ordning er noget amputeret. Det burde være det, der hedder en "Ja tak"-ordning i stedet for - altså at man ikke får andet end breve i sin postkasse, medmindre man selv beder om det, siger Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening.

Det er Eniro åbne overfor.

- Vi er villige til at diskutere, hvad der kan være af forslag til den slags ordninger, men det er jo også nogle ordninger, der bliver aftalt i et større regi end bare hos Eniro. Det er forbrugerrådet og forbrugerombudsmanden, der er med til at lave de her ordninger, siger Kristoffer Apollo fra Eniro.

Måske løser problemet sig selv med tiden. Flere og flere gør som Den Fodkolde i Brovst. De dropper annoncen i telefonbogen.

- Jeg har indrykket den sidste annonce i Mostrup. Jeg vil have en hjemmeside fremover med et menukort på, siger Charlotte Green Bro.