Karneval: Temaet for 2020 er på plads

Næste års karnevalstema er klar. Der er lagt op til store muligheder for fede udklædninger.

Ville du gerne være brandmand, politibetjent eller pilot som dreng?

Var den helt store pigedrøm at blive direktøren for det hele, frisør eller drive din egen forretning? 

Så er der muligheden der, når næste års karneval i Aalborg løber af stabelen 23. maj næste år, for arrangørerne har netop offentliggjort temaet for karnevallet: Når jeg bliver stor. 

- Hvert år beder vi karnevalisterne om forslag til temaer, og nu har vi i bestyrelsen og sekretariatet gennemgået en række forslag og fundet et tema, der både indeholder pluralisme, kan fortolkes og ikke er kommercielt, fortæller formand for Aalborg Karneval, Mette Bugge. 

Hun er meget begejstret for næste års tema, som hun forventer kommer til at sætte stort præg på Stjerneparaden. 

- 2020 bliver året, hvor man endelig kan udleve den store drøm - uanset, om den gik på at blive mangemillionær, sygeplejerske eller noget helt andet, siger Mette Bugge. 

Aalborg Karneval har endnu ikke afsluttet regnskabeet for 2019-karnevallet, men der er allerede tænkt en del tanker om næste års udgave. 

- Vi kommer til at fortsætte med camp'en, den var en stor succes. Og så finder nok på en hel masse andre ting, når vi får afholdt vores generalforsamling senere på året. 

Karnevalstemaer gennem tiderne

2020 - Når jeg bliver stor

2019 – De fire årstider

2018 – Til land, til vands og i luften

2017 – Verden er fuld af…

2016 – Der var engang…

2015 – Tabu

2014 – Tidens trend

2013 – Engle og Dæmoner

2012 – Verden på hovedet

2011 – Sexzoologisk Have

2010 – Mars & Venus

2009 – La Dolce Vita – Det Søde Liv

2008 – Magi I Luften

2007 – Maskerade

2006 – Eksotisk – Erotisk

2005 – Hyrdinden & Skorstensfejeren

2004 – Atlantis

2003 – Trends, Trans & Traditioner

2002 – Spejling

2001 – Tro, Håb & Ærlighed

2000 – Mod Nye Horisonter

1999 – Hvor Regnbuen Ender

1998 – Vort Moderlige Hav

1997 – Satire & Satyrer

1996 – Østen For Solen & Vesten For Månen

1995 – Frugtbarhed & Farver

1994 – Norden I 1000 År

1993 – Maske, Myte & Musik


Seneste nyt

fra Nordjylland