Terror-bekymrede borgmestre får opbakning af Danske Beredskaber

De nordjyske borgmestre har ret, når de siger, at kommunale beredskaber ikke er godt nok rustet til at håndtere terror - nu efterlyser Danske Beredskaber ressourcer.

For få dage siden luftede tre nordjyske borgmestre deres bekymring for, hvordan de kommunale beredskaber skulle agere og håndtere situationen, hvis et terrorangreb skulle Nordjylland.

Bekymringen gik på, om der var ressourcer nok, om redderne var godt nok uddannede, og om staten havde tænkt sig at hjælpe med mandskab og udstyr.

Den diskussion har interesseorganisationen Danske Beredskaber nu taget op. Og meldingen er kar: De lokale beredskaber er ikke godt nok rustede, selv om de skal levere førsteindsatsen ved et terrorangreb. Ikke siden terrorangrebet på New York 11. september 2001 har de danske beredskaber fået tilført ressourcer med henblik på ekstremsituationer. 

Samtidig er de kommunale beredskaber underlagt et sparekrav på 175 millioner kroner.

- Som trusselsbilledet er lige nu, er det ganske enkelt ikke holdbart, at vi har et kommunalt beredskab, der ikke er trænet til at håndtere store terrorhændelser, som vi har set i eksempelvis Paris, Bruxelles, Nice og Berlin, siger formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland.

Han er helt enig med borgmestrene i Hjørring og Jammerbugt kommuner, som er bekymrede og arbejder på at få et konkret svar ud af myndighederne.

- Jeg kan godt forstå, at denne situation skaber usikkerhed lokalt. Der er behov for, at vi klarlægger, hvilke områder eller begivenheder der potentielt kan være mål for terror, så vi på den måde kan få overblik over, om vi er fuldt ud rustet til at løse de forskellige scenarier, siger Jarl Vagn Hansen.

I september sidste år sendte Danske Beredskaber 18 konkrete ønsker til opdateret terrorsikring til den daværende forsvarsminister. De 12 obligatoriske øvelser, brandmændene hvert år skal igennem for at holde grunduddannelsen opdateret, omfatter nemlig ikke øvelser i terrorscenarier.

- Det betyder, at ressourcerne til samtræning med eksempelvis politi og sundhedsberedskabet skal findes ud over de 12 obligatoriske øvelser, og det er der ikke mulighed for i beredskabernes nuværende budgetter. Spørgsmålet er så, om man fra politisk side vil tilføre flere ressourcer eller omfordele inden for den eksisterende ramme. Det savner jeg en klar strategi for, siger Jarl Vagn Hansen.

Han understreger, at der er behov for flere ressourcer til de kommunale beredskaber over hele landet. Både fordi terror kan ramme alle steder, og fordi de enkelte beredskaber skal kunne assistere hinanden – enten med førsteindsats eller som back up for ‘almindelige’ samtidige hændelser i et ramt område.

- Det er ikke kun landenes hovedstæder, der bliver ramt. Derfor er det vigtigt, at det ikke udelukkende er de store byer i Danmark, der får den nødvendige træning og det opdaterede udstyr, for terrorhændelsen kan lige så godt ske under et stort spejderstævne i Sønderjylland, som den kan ske på gaden i København, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland