Testkamp uden Thelander

AaB's nye mand, Rasmus Thelander, misser sæsonens første testkamp. Foto: aabsport.dk

AaB's nyindkøb har en overbelastningsskade, og er derfor ikke med i kampen mod Randers FC.

Torsdag eftermiddag spiller AaB sæsonens første testkamp. Modstanderne er superligaoprykkerne fra Randers FC, der blandt andet har den tidligere AaB'er Ronnie Schwartz i truppen.

AaB må stille op uden den nyindkøbte forsvarsspiller Rasmus Thelander, som døjer med lidt overbelastning, skriver AaB på sin hjemmeside.

Til gengæld finder man i startopstillingen prøvespilleren Henrik Smedegaard, som starter som højre back, og på bænken er de to mexicanske prøvespillere Erik Picazo og Octavio Salazar.

AaB's cheftræner Kent Nielsen har valgt følgende startopstilling til testkampen i Randers.

Nicolai Larsen - Henrik Smedegaard, Kenneth Emil Petersen, Lasse Nielsen, Jakob Ahlmann - Kasper Kusk, Rasmus Würtz, Anders Due, Lucas Andersen - Jeppe Curth, Nicklas Helenius.