Thailandsk par anklaget for menneske- handel

Politiet har anholdt og anklaget et thailandsk par for menneskehandel og for at drive bordeller i Frederikshavn og Sunds.

Fem unge, thailandske piger er fundet uden pas og indespærret i ejendomme i Frederikshavn og Sunds. De arbejdede som prostituerede. Formentlig var det et thailandsk kærestepar, der har lokket pigerne til Danmark og drevet de to bordeller, og derfor er de nu anklaget for menneskehandel, oplyser politiadvokat for Nordjyllands Politi Peter Rask.

De fem piger skulle angiveligt været lokket til Danmark under falske forhåbninger, for så at få frataget deres pas og blevet holdt indespærret.

Sagen er sat til den 3. maj i Retten i Hjørring.


Seneste nyt

fra Nordjylland