Thisted klar med Tag Fat-finalist

Det blev bilsædefabrikanten Be-Ge Jany fra Frøstrup, der skal repræsentere Thisted kommune i Tag Fat-finalen.

TV2/Nord og Region Nordjylland er gået sammen om at finde landsdelens mest innovative virksomhed. I alt 11 virksomheder, én fra hver nordjyske kommune, skal dyste om titlen. Fra Thisted bliver det Be-Ge Jany, der fik beskeden af kommunens borgmester, Lene Kjeldgaard Jensen (V).

- Vi er stolte over, at vi nu er udtaget til finalen. Alle medarbejderne har gået og håbet på, at vi ville vinde, så vi er glade, fortæller fabrikschef, Martin Vonsild.

I alt tre virksomheder i kommunen var nominerede, men valget faldt på bilsædefabrikanten, der nu skal repræsentere virksomheden ved finalen, som afholdes på Skråen i begyndelsen af december.

Be-Ge Jany sikrede sig finalepladsen på grund af deres produkts høje kvalitet og for at have sat sig stærkt på netop bilsæde-markedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland