Thisteds borgmester kaster sig i Vesterhavet

Foto: TV2/Nord

Først var det Kerteminde, så Skagen, dernæst Hornbæk, og nu er Badestafetten givet videre til Klitmøller. Badetrenden fortsætter altså i Nordjylland.

Derfor skal thyboerne med Borgmester Lene Kjeldgaard Jensen i spidsen vise, at de tør tage udfordringen op og hoppe i havet ved Klitmøller i eftermiddag klokken 17. Det skriver Limfjordupdate.dk

Hvis thyboerne ikke hopper i havet, skal man betale ved kasse et ved at stille op i Hornbæk i uge 31 med tre af de bedste lokale surfere, der skal undervise hornbækkerne i sine skarpeste tricks.

Når Klitmøller har bestået udfordringen, har de valgt at give stafetten videre til Grenå. Hvis Grenå ikke tager udfordringen op, skal byen stille med 10 deltagere i hajkostumer til Nationalpark Thy Marathon den 6. september 2014.

Flere nyheder fra TV2 Nord