Thomas Enevoldsen månedens spiller i Superligaen

Anerkendelserne fortsætter med at regne ned over AaB spillerne. Nu er Thomas Enevoldsen kåret til månedens spiller i Superligaen.

Først blev Lukas Spalvis af trænerne kåret til efterårets profil i Superligaen, og nu følger der endnu mere hæder til AaB spillerne. Thomas Enevoldsen er nemlig blevet kåret til månedens spiller for november. Det meddeler AaB på deres hjemmeside.

Det var førnævnte Spalvis, der vandt prisen i oktober måned, og han kunne derfor give den videre til sin holdkammerat ved en holdsamling.

Thomas Enevoldsen vinder prisen efter en måned, hvor han har bidraget med fire mål og en enkelt oplæg i de tre kampe, som AaB har vundet i november.

Kåringen uddeles af 12 eksperter fra henholdsvis Viasat og Discovery.


Seneste nyt

fra Nordjylland