Valgforsker om Venstres nye kandidat: Thomas er ikke stærk nok til at tiltrække vælgerne

Johannes Andersen mener, at det er blevet sværere at blive valgt ind på en lokalliste. Foto: TV2 Nord

Venstres nye folketingskandidat i Aalborg Thomas Thomsen mangler politisk erfaring, mener valgforsker fra Aalborg Universitet.

Læs også Venstres nye folketingskandidat: Reklamedirektør skal afløse Søren Gade i Aalborg

Venstres nye folketingskandidat i Aalborg Kreds Vest bliver ikke partiets nye guldfugl, efter Søren Gade valgte at trække sig fra posten for i stedet at stille op til Europaparlamentet.

Meldingen kommer fra valg- og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, efter Thomas Thomsen i dag meldte ud på sin Facebookside, at han bliver partiets nye kandidat i Aalborg Kreds Vest.

Sørens Gades sko er simpelthen for store at træde i, mener valgforskeren.

- Al ære og respekt for Thomas, der har gjort meget inden for it, men han er ikke et stort navn inden for politik ligesom Søren Gade. Selv om han har været i lokalpolitik for mange år siden, er han slet ikke politisk skolet og på niveau med det, man skal kunne. Og derfor er han heller ikke stærk nok til at kunne holde fast i vælgerne, siger Johannes Andersen.

Ifølge valgforskeren er Karsten Lauritzen et langt større navn for Venstre, men han har ikke været i spil.

- Ham har man ikke ville prioritere, og derfor har det været så forbandet svært for Venstre at finde den rette kandidat, siger Johannes Andersen.

Flere nyheder fra TV2 Nord