Varmestigning: Thomas og Nathja skal betale 5000 kr. mere om året

02:28

Kunderne hos Vrå Varmeværk har fået en dyr start på 2019. Den gennemsnitlige varmeregning for de 1100 husstande, som er tilkoblet varmeværket, er steget med flere tusind kroner om året. Det sker efter, at et statsligt tilskud til mindre varmeværker blev udfaset ved årsskiftet.

Hos familien Jensen lyder varmeregningen nu på 983 kroner om måneden mod tidligere 580 kroner. Foto: Jesper Lange

1 af 2

Det er blevet væsentligt dyrere at være fjernvarmekunde flere steder i Nordjylland. Det sker efter at det såkaldte grundtilskud blev udfaset 1. januar.

Hjemme hos Thomas og Nathja Jensen i Vrå er det blev en del dyrere at dreje på termostaten på radiatoren.

- Vi har kun varme på her inde i stuen og nede i soveværelset. Ellers er der ikke rigtig varme på, fortæller Thomas Jensen.

På deres varmeregning er prisen for en megawatt-time steget markant siden 2017 – fra 200 kroner til 515 kroner per megawatt-time – og derfor sparer familien på varmen i deres 110 kvadratmeter store lejlighed.

Læs også Kedelig placering: Nordjyske varmeværker i top ti over prisstigning

Manglende tilskud på 4,5 millioner kroner

Forklaringen på prisstigningen skal findes på det lokale varmeværk. Den 1. januar i år bortfaldt et statsligt tilskud til en lang række mindre kraftvarmeværker - det såkaldte grundbeløb. Hos Vrå Varmeværk var tilskuddet på 4,5 millioner kroner om året - den regning skal fremover fordeles blandt de 1100 husstande, som er tilkoblet varmeværket. Og derfor har Vrå Varmeværk været nødsaget til at hæve prisen.

- Fra december 2017 til januar 2019 er prisen steget med 7000 kroner om året for et standardhus - det er da voldsomt, erkender Ivan Larsen, bestyrelsesformand hos Vrå Varmeværk.

Vi har jo overvejet om vi skulle til at flytte - finde et andet sted - for man kan godt mærke det på pengepungen.

Thomas Jensen, Varmeforbruger i Vrå

Ser man på den procentvise stigning hos varmeforbrugerne i Vrå, indtager de en fjerdeplads på landsplan på listen over byer, hvor prisen er steget mest. Ifølge Ivan Larsen skyldes det imidlertid, at de førhen havde en meget lav pris. Det ændrer dog ikke ved, at prisstigningen rammer hårdt hos forbrugerne.

Ivan Larsen mener dog ikke, at varmeværket kunne have gjort det helt store for at undgå den store prisstigning. For man har allerede investeret i solvarmeanlæg, der kan være med til at holde prisen nede.

- Nej, det mener vi ikke, at vi kunne. Fordi vi er låst på hænder og fødder, når vi er tvunget til at fyre med naturgas. Det, vi har kunnet gøre, er at investere i solvarme, som vi har gjort. Men vi har ikke kunnet gå ud og lave et biobrændselsanlæg, hvor brændslet jo er afgiftsfrit modsat den naturgas, som vi bruger her på værket, forklarer Ivan Larsen

Udrykningshold skal hjælpe små varmeværker

Det statslige tilskud til varmeværkerne blev indført i 2004 og det har hele tiden været planen, at det skulle udfases igen i 2018. Alligevel har regeringen afsat 540 millioner kroner til at hjælpe de hårdest ramte kraftvarmeværker med fortsat at holde prisen på et tåleligt niveau.

- Dertil kommer, at Energistyrelsen har lavet et udrykningshold, som kan rejse rundt i hele landet og rådgive værkerne om, hvordan det kan lade sig gøre at reducere varmeprisen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Hos Vrå Varmeværk havde man dog hellere set et andet tiltag fra Christiansborg.

- I stedet skulle politikerne jo nedsætte afgiften på naturgas, lyder det fra Ivan Larsen.

Hos familien Jensen lyder varmeregningen nu på 983 kroner om måneden mod tidligere 580 kroner. Derfor overvejer de, om Vrå er blevet for dyr at bo i.

- Vi har jo overvejet om vi skulle til at flytte - finde et andet sted - for man kan godt mærke det på pengepungen, lyder det fra Thomas Jensen.

Læs også Store forskelle i ventetider: Her er nordjyske hospitaler bedst og værst

Flere nyheder fra TV2 Nord