Thorning skuffer Portlands tillidsfolk

Statsministeren vil ikke lempe forureningsafgift mere end planlagt for cementfabrikkernes vedkommende. [size=2] [/size]

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser at droppe regeringens såkaldte NOx-forureningsafgift for cementfabrikken Portland i Aalborg.

Det var torsdag beskeden til syv af cementfabrikkens tillidsfolk, som var troppet op til borgermøde med statsministeren i byens studenterhus for at få fabrikken undtaget fra NOx-afgiften.

De ansatte frygter, at NOx-afgiften med tiden skal koste en reguler fabrikslukning og tab af op mod 300 arbejdspladser plus op mod 1000 andre job i følgeindustrien.

- Vi foregiver ikke, at vi er enige, men jeg synes, det er rigtigt godt, at vi hører hinandens argumenter, siger statsministeren efter mødet med tillidsfolkene.

Hun påpeger, at regeringen i forvejen har udskudt NOx-afgiften med et halvt år og givet et særligt bundfradrag for cementfabrikkers vedkommende.

- Jeg håber, at det er det, der skal til for, at vi stadig har en cementproduktion i Danmark.

- Portland er en god virksomhed, der gør meget for miljøet, siger statsministeren efter to timers individuelle møder med 16 andre borgere om også mange andre emner.

Portland-tillidsfolkene selv var noget slukørede efter den korte statsministeraudiens, som Tillidsfolkene føler sig ikke overbevist forsikret om, at særbehandlingen af cementindustrien batter.

- Det kan vi ikke sige noget om førend om et halvt år. Vi håber det - det er det eneste vi kan, siger fællestillidsmand Harry Andersen til Ritzau.

Nox-afgiften står til at belaste Portland med 38-40 millioner kroner om året. En ekstraudgift, som virksomheden ikke bare kan vælte over på priserne på grund af konkurrencen fra andre lande.

- Man må spørge, om det er rimeligt, når Portland i forvejen betaler 40-60 millioner kroner i CO2-afgift og andre afgifter, siger Harry Andersen.

Om udsigten til at tabe arbejdspladser som følge af regeringens miljø og energipolitik bemærkede han:

- Da vi stemte på regeringen, var det jo ikke lige for dét.


Seneste nyt

fra Nordjylland