Thy - et godt valg

Begejstring hos Danmarks Naturfredningsforening

Det er en historisk dag for Danmark. Danskerne har nemlig fået deres først nationalpark.

Sådan skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse efter at landets tre første nationalparker er udpeget. DN er ikke mindst begejstret for Thy-parken og skriver:

Danmarks Naturfredningsforening hilser landets første nationalpark mere end velkommen. En Nationalpark i Thy er et godt sted at begynde, fordi der er vild natur, stor lokal opbakning og dermed en god start på dette store skridt i dansk naturforvaltning, mener naturfredningsforeningen.

Med nationalparken i Thy er der stor mulighed for at genskabe noget af den tabte dynamik i landskabet. Mennesker har i de sidste 150 år kæmpet for at tæmme den vilde natur i Thy.

<b> Det rigtige valg </b>

Ved at udpege klitplantagerne og erstatte gran med blandingsskov og genskabe den naturlige vandstand, får man dynamikken tilbage, og naturen kan genvinde noget af sin vildskab på stedet, mener naturfredningsforeningen.

- Connie Hedegaard har truffet det rigtige valg, fordi naturen er spændende i Thy, og samtidig har den lokale opbakning tilsvarende været stor. Nationalparken i Thy er første skridt på vejen mod et netværk af nationalparker over hele landet. Det siger Nick Leyssac, fagmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord