Thy og Mors vil have TV2/NORD

Borgmesteren beder nu Brian Mikkelsen om hjælp

I Thy og på Mors er de ret trætte af, at de ikke kan se TV2/NORD. Thisted Kommunes borgmester Erik Hove Olesen beder nu kulturminister Brian Mikkelsen om at hjælpe.

Thy og Mors er blevet en del af den nye Region Nordjylland og vil derfor gerne følge med i, hvad der sker regionalt.

- I den retning er vi dårligt stillede, idet borgerne i Thy og på Mors stadig ikke kan se TV2/NORD, skriver borgmesteren i et brev til kulturminister Brian Mikkelsen.

- Der er behov for, at vi lærer den nye region at kende. Vi ønsker naturligvis også at den nye region lærer os at kende. Ikke mindst virker det håbløst at føklge med i, hvad der politisk sker i regionen - hedder det også i brevet.

Thy og Mors kan udelukkende se den regionale TV Midt-Vest. Og borgmester Erik Hove Olesens bøn til Brian Mikkelsen lyder:

- Vi håber meget at du vil tage initiativ til hurtigst muligt at få etableret en dobbeltdækning, således at borgerne selv kan vælge hvilken kanal de vil se.


Seneste nyt

fra Nordjylland