thy:data voksede 21,5 pct. i 2007

thy:datas netop offentliggjorte årsrapport for 2006/2007 viser en stigning i omsætningen fra 125,7 mio. kr. til 152,7 mio. kr. svarende til en vækst på 21,5 pct.

På grund af den massive vækst har thy:data det seneste år brugt mange ressourcer på at konsolidere den 175-mand store virksomhed og geare den til fortsat vækst.

- Årsregnskabet viser, at vi er i stand til at fastholde vores strategi om kontrolleret vækst, også selvom vi vækster hurtigere end markedet generelt. Sidste år valgte vi at gennemføre en forholdsvis omkostningstung konsolideringsproces, og det giver i første omgang en negativ effekt på bundlinien. Det vigtige er imidlertid, at vi får skabt det bedst mulige afsæt på den lange bane, så vi fremover kan levere et overskud, der afspejler thy:datas stærke arbejdskultur og store potentiale i markedet, siger administrerende direktør i thy:data, Flemming Idorf Beisner.

thy:data forventer som minimum samme vækst i omsætningen og indtjeningen i det kommende regnskabsår, og det mål skal det nyligt etablerede Århus-kontor være med til at indfri.

Flere nyheder fra TV2 Nord