Tidligere AaB-spiller lancerer sportssite

Den tidigere AaB- håndboldspiller Rasmus Skram offentliggør nu et sports- og spilleforum på nettet, som han håber på bliver verdens største i fremtiden.

Oddsbook.dk er skandinaviens største sociale sportsforum, men planen er, at det skal blive verdens største. Siden lanceres i dag i Danmark og Sverige og bag projektet står svenske Per Ögren og danske Rasmus Skram, der begge er 23 år.

-Sport er vores store lidenskab, og med Oddsbook vil vi skabe verdens største sociale sportsforum, hvor ingen på forhånd er eksperter, ingen bliver skiftet ud, og alle vil få chancen for at bevise, hvad de kan, siger de to ejere.

Rasmus Skram skiftede fra AaB-håndbold i april 2010 til den svenske klub HK Malmø, fordi han ikke fik spilletid i Aalborg.

Han forklarer, at oddsbook.dk er for alle sportsinteresserede, hvor man kan skrive og modtage spilforslag fra ligesindede sportsentusiaster fra hele Skandinavien og meget andet.


Seneste nyt

fra Nordjylland