Tidligere NHL-spiller til Frederikshavn

Frederikshavn White Hawks forstærker truppen med den tidligere NHL-spiller Matt Davidsen. Han har senest spillet i den finske eliteserie.

Matt Davidsen har spillet 60 kampe i NHL. Davidsen beskrives som en fysisk stærk og hurtig skøjteløber.

Frederikshavn Whitehawks har indgået en 2-årig aftale med den 190 centimeter høje canadier.

Matt Davidsen er forward, og han har siden 1997 ikke spillet på et mindre niveau end AHL. Alle Matt Davidsens NHL kampe er spillet for Cloumbus Blue Jackets, hvor han en overgang spillede sammen med Martin Spanhel.

Frederikshavn White Hawks forventer, at Davidsen bliver et af de bedste indkøb til den kommende sæson.

White Hawks har også forlænget kontrakterne med fire af de nuværende spillere.

Tjekken Radim Piroutek er efterhånden mere frederikshavner end tjekke, og søger dansk statsborgerskab. Derfor var en forlængelse naturlig. Piroutek har tegnet en ny 2-årig kontrakt.

Lubormir Pisar, den slovakiske målmand, har forlænget aftalen, så den løber yderligere 2 år.

Vjaceslavs Fandul kom til White Hawks i november 2006, og siden har han vist spil er absolut høj klasse. Samarbejdet har været så tilfredsstillende, at kontrakten med Fandul er blevet forlænget for næste sæson, samt en option på yderligere en sæson.

En af FIK's egne store talenter skal til den næste sæson skal op og prøve kræfter med White Hawks. 16 årige Kennie Christensen er kommet på en ungdomskontrakt, hvor han bliver en fast del af White Hawks holdet.