TV2 Nord

Til Landsstævne iført orange og neongrøn

Haubros Seje Silds holdbillede. Foto: DGI Nordjylland

10 fodboldpiger fra Haubro har i anledning af Landsstævnet iført sig neongrønne trøjer og farvet håret skrigorange. Målet er ikke sejre, men opmærksomhed.

De er nemme at spotte i flokken. Haubros Seje Sild har trukket en neongrøn trøje over hovedet og farvet håret orange.

- Jeg fik ideén til landsstævnet for otte år siden. Jeg kom i fjernsynet for det den gang, så jeg fik lokket resten af holdet til det, siger frisør Elin Kjær.

Fodboldholdet har fire kampe på programmet fredag. Derudover står den på hygge resten af ugen. For at hjælpe dem til det - og give dem opbakning under kampene - er flere nordjyder taget med de seje sild til Esbjerg. Deriblandt deres gravide veninde Ditte Skorup Hansen.

- Jeg var også gravid til sidste landsstævne, så jeg må sidde over. Og jeg kan ikke få farvet håret orange, så jeg har taget tylskørt på i stedet, siger hun.

TV2/Nord på Landsstævne

Fra torsdag til søndag giver TV2/Nord dig den daglige repotage fra Landsstævnet 2013 i Esbjerg.

Se med hver dag klokken 19.30.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord