Tiltalt for drab efter sexleg

Anklagemyndigheden har tiltalt en 25-årig mand for at have dræbt Tina Olesen fra Skovsgaard.

En 25-årig ung mand er tiltalt for at have dræbt Tina Olesen. Forsvareren kalder det en sexleg der gik galt. Det skriver nordjyske.dk

Anklageskriftet mod den 25-årige mand går på manddrab.
Tina Olesen blev fundet kvalt i sin lejlighed den 27. december. Hun blev fundet af en kollega. Kvinden lå bagbundet med et viskestykke på sin seng og var kvalt med en ledning, viser politiets obduktion.

28. december blev en 23-årig mand fra Lyngså fængslet for drabet, men han er nu løsladt.

8. januar blev den 25-årige fængslet for drabet efter en hemmelig efterforskning, og har siden været varetægtsfængslet.

Ved et tidligere retsmøde tilbage i marts i år kom det frem, at Tina Olesen blev dræbt i en sex-kvælningsleg.

- Vi mener, at det var en uagtsom hændelse; et hændeligt uheld. Det var en sexleg, som gik galt, siger Jens Christian Christensen der er forsvarer for den 25-årige.

Den unge mand skal for retten 27. og 28. september, samt 3. og 4. oktober.


Seneste nyt

fra Nordjylland