Tiltalt for voldtægt og trusler på livet

Den 44-årige mand, der i februar blev sigtet for at have voldtaget sin 38-årige kvindelige kollega, skal i dag for retten i Hjørring. OPDATERET 12.51

Den 44-årige leder fra skolevæsnet i Hjørring Kommune skulle angiveligt have voldtaget en kvindelig kollega under et seminar på Color Hotel Skagen. Manden står nu tiltalt for voldtægt, vold og trusler på livet. Der falder dom i sagen i dag.

Manden er ydermere tiltalt for brandstiftelse. Da han sad varetægtsfængslet i arresten i Frederikshavn, satte han ild til sin celle. Han blev efterfølgende indlagt med røgforgiftning.

Den 44-årige erkender, at han er skyldig i brandstiftelse, men nægter sig skyldig i de øvrige anklagepunkter.

Flere vidner har nu afgivet forklaring, og både den 38-årige kvinde samt den tiltalte har fortalt deres version af hændelsen.

TV2/NORDs reporter er med i retten i dag, og man kan løbende følge udviklingen i sagen på TV2/NORD.DK


Seneste nyt

fra Nordjylland