Tiltalte var både fuld og skæv

Ifølge den tiltalte dreng var han både skæv og fuld i gerningsøjeblikket efter en tur i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Retssagen om stadiondrabet er i fuld gang. Første mand i vidneskranken i retten i Aalborg har været den tiltalte. Her kunne den nu 16-årige dreng fortælle, at han havde været en tur byen og var i dårlig humør. Desuden var den tiltalte påvirket af alkohol og amfetamin.

På vejen hjem mødte han den dræbte, den 48-årige Henrik Bjerremand Kristensen. Ifølge tiltalte, ville han tage hans penge. Det udviklede sig til et slagsmål, hvor tiltalte slog og sparkede afdøde gentagne gange. Da den 48-årige faldt om, trampede tiltalte også på ham.

Ifølge tiltalte var Henrik Bjerremand Kristensen stadig i live, da han forlod ham ved stadion. Han filmede ham med sin telefon for at en af hans kammerater skulle se, om han var død. Ifølge tiltalte var det ikke meningen, at den 48-årige skulle dø.


Seneste nyt

fra Nordjylland