Tog bad mens tyve var i lejligheden

Foto: TV2/Nord

Mandag aften blev en mand fra Hobro udsat for indbrud, mens han var i bad.

Du skal passe på med at lufte ud, selv om du er hjemme. Det erfarede en mand fra Hobro mandag aften. Selv om han var hjemme skaffede ukendte gerningsmænd sig nemlig adgang til hans lejlighed.

Manden havde åbnet vinduerne i hans stuelejlighed for at lufte ud, mens han tog et bad. En eller flere indbrudstyve benyttede den lejlighed til at gå hans lejlighed igennem.

Indbruddet skete i tidsrummet mellem 17.45 og 18.15. Der blev taget medicin, en tegnebog med kontanter og en lighter fra lejligheden. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Claus Kjær-Pedersen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord