Toilet på vej til strejkende buschauffører

Torsdag formiddag er der et toilet på vej til de strejkende - og trængende - buschauffører på rute 89 og 99 i Blokhus.

Torsdag morgen nedlagde chaufførerne arbejdet i protest mod manglende toiletforhold ved busholdepladsen i Blokhus.

Langvarig strid
Chaufførerne og deres selskab, NT, har flere gange gjort opmærksom på problemet, senest i september sidste år. Her advarede NT om, at hvis ikke den daværende Pandrup Kommune forberede forholdene ved busholdepladsen i Blokhus, så ville Blokhus blive droppet som busstation.

Toilet inden middag
Torsdag formiddag er der så endelig udsigt til at de trængende buschauffører kan ånde lettet op. Toilettet bliver sat op inden middag - og så forventes det samtidigt, at chaufførerne genoptager arbejdet.


Seneste nyt

fra Nordjylland