På mange af landets kommunale skoler er toiletforholdene så dårlige, at eleverne ikke har lyst til at bruge dem. Ifølge læge Line Modin fra børneafdelingen på Kolding Sygehus er det et problem, der er værd at debattere, da det påvirker mange elevers trivsel og skoledag i en negativ retning.

I foråret udlovede en række leverandører inden for VVS-tekniske installationer årets hygiejnelegat til tre skoler i Danmark, som har brug for et nyt, hygiejnisk toilet. Og ansøgningerne væltede ind fra elever rundt om i landet. Gennem en tæt afstemning blandt danskerne, er der fundet tre vindere. En af skolerne er Øster Hornum Børneunivers i Støvring.

- Vi blev meget overraskede, da Ekstra Bladets læsere udråbte os som vinder af hygiejnelegatet. Vi vidste godt, at vores toilet var meget gammelt og slidt med træk og slip, men når man deltager i en konkurrence på landsplan, så er det ikke fordi, man trækker bukserne ned, før det virkelig er sket. Vores nye toilet bliver flittigt brugt af børnene. Nu er det lyst, lækkert og indbydende, siger teknisk serviceleder Finn Saaby, Øster Hornum Børneunivers.

- God hygiejne er nødvendigt for ikke at sprede bakterier

og sygdomme. Derfor har vi installeret en løsning med elektronisk toiletskyl og håndvask til børnene, så de fysisk skal røre mindst muligt. Samtidig er det en miljømæssig god løsning, da mange glemmer at slukke vandhanen efter brug, det gør denne helt automatisk, siger VVS-ekspert og Bedre Bad-installatør Thomas Betzer fra Betzer & Søn Aps.

Det burde være naturligt for alle at kunne gå på toilettet, når naturen kalder. Men for en stor del af de danske skoleelever er det ikke altid tilfældet. Uhygiejniske skoletoiletter kan være årsag til, at eleverne holder sig, helt indtil de kommer hjem. Og hvis de samtidig undgår at drikke vand i skoletiden for at slippe for toiletbesøget, kan det betyde nedsat koncentration og indlæringsmuligheder. Men det kan også have andre konsekvenser for barnet, forklarer læge Line Modin.

- Børn med forstoppelse og inkontinens har ofte dårligere livskvalitet. De har ondt i maven og er påvirket i deres sociale samspil med andre. Vi ved, at hvis vi ikke behandler tilstanden så tidligt som muligt, sker det, at børnene også har problemet, når de bliver voksne. Det er en rigtig vigtig diskussion at tage op blandt forældre, pædagoger, sundhedsplejersker og andre personer, som til daglig omgås børn. Det handler nemlig tidligt om at erkende, at barnet har forstoppelse og gribe ind både i forhold til at nulstille tarmen og efterfølgende understøtte, at barnet ændrer adfærd, så uhensigtsmæssige toiletvaner ændres til sunde vaner, siger læge Line Modin fra børneafdelingen på Kolding Sygehus.