Tom K. efter exit: Det er ikke sjovt

[size=2]Tom Kristensens Audi nummer 3 er færdig i Le Mans 24-timers-løb efter voldsomt uheld med holdkammeraten Allan McNish bag rattet. McNish er uskadt.[/size]

[size=2]Le Mans-legenden Tom Kristensen er skuffet, men lettet efter den tidlige exit fra årets franske 24-timers-løb.

Tom Kristensen nåede aldrig at køre i sin Audi nummer 3 i årets 24-timers-løb i Le Mans.

Efter 50 blot minutter var teamkammeraten Allan McNish involveret i et voldsomt uheld, der sendte danskerens smadrede bil ud af løbet.

- Jeg har aldrig udgået så tidligt før, så det er ikke sjovt, siger Tom Kristensen til TV2 Sporten.

McNish forsøgte i situationen at overhale en langsom Ferrari, men bilerne rørte hinanden, og McNish kørte med høj fart ind i autoværnet.

Det så meget voldsomt ud, men de første meldinger lyder på, at McNish slipper uden alvorlige skader, og han kunne også selv træde ud af bilen.

- Det er det vigtigste, siger danskeren, der med otte Le Mans-sejre har rekorden for flest triumfer i løbet.

Om uheldet siger danskeren:

- Det er racing. Allan snittede Ferrarien, og det gjorde, at han mistede magten over bilen.

Audi nummer 3 startede som nummer fem og lå nummer tre i løbet, da uheldet skete.

McNish var den eneste kører fra Audi nummer 3, der nåede at være på banen. Hverken Tom Kristensen eller Rinaldo Capello kom til at køre.
[/size]


Seneste nyt

fra Nordjylland