Tom Kristensen meldes klar til Le Mans

Den nordjyske racerkører Tom Kristensen deltager i det kommende Le Mans, der køres på lørdag. Det offentliggjorde han på et pressemøde mandag middag.

Tom Kristensen blev voldsomt forslået ved et sammenstød på Hockenheim banen for halvanden måned siden og måtte gennemgå et grundigt lægetjek på Skejby Sygehus.

Ulykken betød, at han skulle have absolut ro. Og meldingen har indtil nu været, at Tom Kristensen ikke kunne køre 24 timers løbet Le Mans på grund af hans skader.

Men han er altså nu kommet sig så meget, at han har fået grønt lys fra lægerne til at køre.


Seneste nyt

fra Nordjylland