Tom Kristensen tilbage i DTM

Tom Kristensen sidder i denne weekend atter bag rattet af den Audi A4 DTM-racer, han forulykkede i for nøjagtigt to måneder siden på Hockenheim.

Årets femte afdeling af DTM-mesterskabet køres nemlig på bybanen Norisring i Nürnberg.

Efter det formidable comeback på Le Mans har mange
sikkert store forventninger til, at danskeren straks
vil vende tilbage og dominere DTM, men selv maner
Kristensen til besindighed.

- Min rolle bliver helt anderledes, end da jeg på
Hockenheim talte med som titelkandidat. Jeg har mistet fire løb og er så langt bagefter i pointene, at min funktion i sæsonen nu bliver at hjælpe mine
teamkammerater Martin Tomczyk og Mattias Ekström.
Først og fremmest bliver min bil prøveklud for nye
opsætninger, så teamet kan prøve nye ideer af. I
løbene skal jeg desuden forsøge at tage så mange point fra Mercedes-kørerne som muligt, men jeg er primært "hjælperytter" og skal støtte Audis bedste titelkort.

Løbet på Norisring afvikles søndag eftermidddag med
130.000 tilskuere på plads. Der er kvalifikation
lørdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland