Tom Kristensen uheldig

Tom Kristensen har ikke heldet på sin side i dette års DTM. I dagens kvalifikation i Barcelona viste danskeren forrygende kørsel ved at være hurtigst af alle i første tidtagning, men i anden blev han på sine hurtigste omgange blokeret af den langsommere M

Det betød, at Kristensen måtte bremse op flere gange, og det kostede deltagelsen i den afgørende kvalifikationsdel og måske pole position.

- Det var hammer irriterende, for jeg følte mig fantastisk kørende. I den sidste ende kom jeg til at mangle 7/100 sekund i at komme videre i kvalifikationsfinalen, hvor jeg alt andet lige ville være endt helt fremme. I de fire træningsrunder hernede har jeg været enten nummer ét eller to, og med bedste tid i første kvalifikationsdel vidste jeg, bilen var sat perfekt op, siger Tom Kristensen.

Det var andet løb i træk, en anden kører ødelagde danskerens kvalifikation, og det gør ikke hans humør bedre.

- På Brands Hatch var min Audi-kollega Mike Rockenfeller uheldig at ryge af banen lige foran mig, hvilket kastede så meget støv op, at jeg ikke kunne se sporet. Det kunne jeg endda leve med, fordi ingen forsætligt kører af banen. Dagens episode nærmede sig chikane, men jeg må bare se i øjnene, at DTM-sæsonen har været forfulgt af uheld, siger Tom Kristensen.

I den meget tætte kvalifikation endte Mercedes-veteranen Bernd Schneider overraskende med at tage pole position foran Audis titelhåb, Timo Scheider.