Tomhændede tyve efter to indbrud i Frederikshavn

To villaer på Sølund og Kløvervej i Frederikshavn havde onsdag ubudne gæster, som dog gik uden at stjæle noget.

Det var med mildest skuffende udbytte, at tyveknægte var på spil i et villakvarter i Frederikshavn i går, onsdag. Det oplyser Nordjyllands Politi.

På Kløvervej var en tyv kravlet over en mur til baghaven til villa, og herfra havde han brudt et vindue op med et stykke værktøj, måske et koben.

Husets beboere kunne, da de kom hjem, se, at tyven havde gået rundt inde i villaen, men det lykkedes åbenbart ikke at stjæle noget fra huset, og han havde forladt det tomhændet via hoveddøren.

Det samme var altså også tilfældet for en villa på Sølund, også i Frederikshavn, hvor en tyv også her havde brudt et vindue op. Igen havde gerningsmanden gået rundt i huset, men han var forduftet igen uden at stjæle noget som helst.


Seneste nyt

fra Nordjylland