Tomme huse i Hjørring

Hjørring Kommune er den kommune i landet med flest almennyttige lejligheder, der ikke er udlejede.

Tal fra Landsbyggefonden viser, at der intet andet sted i landet er så tomme boliger som i Hjørring Kommune. Det drejer sig om hele 177 almennyttige boliger.

Borgmester Finn Olesen (Soc. Dem.) er ked af tallene, men har taget arbejdshandskerne på for at få vendt udviklingen.

- Vi er i gang med at gøre noget ved det. Vi er i løbende dialog med boligselskaberne. Vi har i øjeblikket to meget spændende projekter i gang inde i Landsbyggefonden. Det handler dels om renovering af boliger og dels om at gøre boligområderne mere attraktive, siger Finn Olesen til Tv2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland