Tømte butikken på to minutter

Birgitte Johansen fra Hobro forsøgte at tømme et supermarked på to minutter. Det skete som led i en kampagne for en supermarkedkæde. Kampagnen går på at finde "Danmarks bedste shopper". Hun nåede at handle ind for kr. 2.724,50. SE INDSLAGET PÅ TV2/NORD I AFTEN 19.30  

Som et led i en kampagne for supermarkedkæden Lidl, har kæden jagtet kandidater til konkurrencen om at blive Danmarks bedste shopper.

80 af deres kunder har vundet retten til at fylde indkøbsvognen i den lokale Lidl-butik.

I Hobro var det Birgitte Johansen der i formiddags gjorde forsøget. Se TV2/NORD i aften, hvor mange varer det lykkes for hende, at fylde i indkøbsvognen på to minutter.

Alle de deltagende har indleveret en kupon i den lokale butik og er fundet ved lodtrækning. De 80 kunder får naturligvis lov til at beholde varerne og den, der indsamler varer til den højeste samlede værdi, bliver kåret som "Danmarks bedste shopper".

Vinderen får et års forbrug af en række prisvindende dagligvarer, lige fra havregryn over cola light til appelsinjuice. Alle varer har det til fælles, at de er kåret som "bedst til prisen" af et eller flere landsdækkende medier.


Seneste nyt

fra Nordjylland