Top mod bund i Hobro

Foto: Dannie De Neergaard

Hobro er rykket ud af Superligaen, mens FC København allerede har sikret sig titlen som danske mestre anno 2016. Den manglende betydning kan blive en nordjysk fordel.

Ser man helt overordnet på dagens Superligakamp i Hobro, så er faktum, at både hjemmeholdet, Hobro, og modstanderen, FC København, ikke har meget at spille for.

Hobro har allerede booket billetten til 1. division, mens FC København i sidste spillerunde fejrede DM-titlen med champagne og sejrssang. Lige præcis den kombination kan give de nordjyske nedrykkere en mulighed for at hente de tre point.

FC København har ladet vigtige profiler som Erik Johansson og Ludwig Augustinsson blive i hovedstaden, mens både William Kvist og anfører, Thomas Delaney er ude med karantæner. Derfor er det et noget amputeret FCK-mandskab, der i dag løber på banen i Hobro.

Hjemmeholdet, Hobro fik i sidste uge en lidt uventet succesoplevelse, da holdet vandt udekampen mod OB med 1-0, og derfor håber man i Hobro, at man kan fortsætte de gode takter.

- FCK har et sindssygt godt hold, men omvendt fik vi fik vores første sejr i søndags, så det har givet tro på tingene, og vi vil gøre alt for at drille FCK, siger anfører, Mads Justesen.

Kampen fløjtes i gang kl.16 på DS Arena.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord