Top Skagen politianmeldt af 3F

Flere rumænske industriarbejdere fra Prime Ocean har levet under alt for dyre forhold. Derfor er indehaver af Prime Ocean og Top Skagen Niels Nordmann politianmeldt.

Top Skagen og boligforeningen Nordlys er politianmeldt af 3F for at udbyde alt for dyre boligforhold til flere rumænske industriarbejdere.

8.664 kroner for en almindelig lejlighed i Skagen. Det var hvad fire rumænere blev tilbudt af Top Skagen og Boligforeningen Nordlys. Men det er dobbelt så meget, som lejligheden burde koste. Derudover. Derfor har fagforbundet 3F politianmeldt de to virksomheder, det udtaler formand for 3F, Morten Dahlberg.

- Der er foregået noget, der ikke er lovligt, siger Morten Dahlberg om sagen.

I alt er op til seks 3-værelseslejligheder i Skagen udlejet til ikke-dansktalende rumænere via Top Skagen til dobbelt leje. Huslejen blev trukket via deres løn og de kunne ikke forstå lejekontrakten, der var dansk. 

- De fik at vide, at hvis de ikke skrev under på lejekontrakten, ville de miste deres job, siger Morten Dahlberg.

Top Skagen ejes af Niels Nordmann, der også er medindehaver af Prime Ocean, hvor rumænerne arbejder.

Flere nyheder fra TV2 Nord