Topresultat af Vendsyssel-damesingle i Frankrig

Amerikanske Beiwen Zhang leverede lørdag det største individuelle resultat i Vendsyssel Elite Badmintons historie.

Amerikaneren, der til daglig spiller i Vendsyssel Elite Badminton,  kvalificerede sig til finalen i French Open, der med sin status som Super Series-turnering har deltagelse af verdens absolut bedste spillere.

- Det er kæmpe stort, at vi har en spiller i finalen i French Open. Jeg er fyldt med stolthed, og det glæder mig på Beiwens vegne. Hun er en dygtig spiller og et dejligt menneske, som vi sætter stor pris på heroppe, siger VEB's formand, Jan R. Jensen.

I semifinalen vandt Beiwen Zhang overraskende med 21-19, 21-15 over kineseren Yu Sun, som blev slidt op i VEB-spillerens høje tempo. 

I finalen søndag skal hun enten møde Ji Hyun Sung (nr. 8 i verden) fra Korea eller Bingjiao He (nr. 11 i verden) fra Kina.


Seneste nyt

fra Nordjylland